Bisættelse, begravelse og borgerlig afskedsceremoni
Det eneste vi ”plejer” er de pårørende
Naja Genet May, ejer, leder og bedekvinde
Læs mere
Med en baggrund som pædagog, og antropologisk speciale i dansk begravelseskultur samt mit virke som bedekvinde siden 2008, er jeg solidt fagligt funderet, når jeg skal hjælpe med begravelse. Med mine mange års erfaring holder jeg pårørende fast og kærligt i hånden igennem et forløb, hvor en personlig fortælling om livet foldes ud.
Søren Genet Jürs, bedemand
Læs mere
Efter 10 år i servicebranchen blev jeg i 2019 ansat som bedemand hos Unikafsked. Som søn af Naja May har jeg fulgt virksomheden tæt siden 2012 og til tider gået til hånde, så jeg havde på forhånd lidt kendskab til faget. Et møde med mig vil som oftest være ganske uformelt og i øjenhøjde med de pårørende, med god, varm kontakt og et særligt fokus på de spor afdøde har sat i livet.
Claus Rune-Emanuelsen, bedemand
Læs mere
Jeg har igennem mange år arbejdet i servicebranchen som steward og tjener. Den tætte menneskelige kontakt har jeg altid sat stor pris på. Det betyder meget for mig at løfte en opgave, så pårørende føler sig hørte og trygge. Efter et forløb med hjælp til en begravelse føler jeg glæden ved at have givet et lille stykke af mig selv.
Udtalelser
“Midt i vores chok og sorg, tog Naja os i hånden og førte os gennem processen til en borgerlig bisættelse, som blev meget smuk, personlig og helt som vi havde ønsket os. Naja har været meget mere end en bedekvinde og ceremonimester for os. Hun var vores anker.”
- Louise
“Tusind, tusind tak for en storartet indsats i forbindelse med vores mors død og bisættelse! Det har været trygt og godt at have dig ved roret igennem disse sidste uger – og dejligt, at der har været plads til både smil og grin undervejs. Hvis jeg skulle pege på, hvad jeg har været særligt glad for, så er det, at du har taget toppen af det mørke og triste.”
- Bjarne
Naja er det mest vidunderlige menneske til at arrangere en afskedsceremoni. Man føler sig tryg i hendes hænder. Hun var med til at sørge for min mor fik den mest vidunderlige afskedsceremoni man kunne tænke sig på Søpavillionen. Tusind tak, Naja.
- Kristine
Første gang jeg danser ud fra en bisættelse. Fordi det ikke var en bisættelse, men en livsfejringsfest❤️
Første gang jeg danser ud fra en bisættelse. Fordi det ikke var en bisættelse, men en livsfejringsfest❤️
GOOONG GOOONG sagde det, da brolæggeren og hans makker, iført orange arbejdstøj og hjelme kastede brosten fra fortovet op i den store metalgrab. Det skete på Pile Allé lige overfor Frederiksberg Kirke, hvor vi i forgårs havde en bisættelse i gang, som snart skulle slutte. Jeg måtte løbe over vejen og bede de to herrer om at holde inde med larmen indtil bisættelsen var slut.
Brolæggerne smilede og nikkede, men fortsatte arbejdet, nu meget dæmpet. På skift pillede de brosten op, som lige så forsigtigt og lydløst blev lagt ned i grabben.
Kort efter blev kisten båret til rustvognen, og alle i følget kom ud af kirken for at se os køre. På vej ud fra kirkens matrikel så jeg nu, at den søde brolægger simpelthen stod der med sin hjelm- så fint og ærbødigt til ære for afdøde, at jeg blev helt rørt. Jeg nåede lige at tage et billede af ham, for jeg synes momentet skulle foreviges, og jeg glædede mig over, at der stadig er nogle, der viser en særlig respekt. Det betyder noget. En hel del, faktisk.
Tusind tak, søde brolægger-mand<3
Kærligst
Naja
GOOONG GOOONG sagde det, da brolæggeren og hans makker, iført orange arbejdstøj og hjelme kastede brosten fra fortovet op i den store metalgrab. Det skete på Pile Allé lige overfor Frederiksberg Kirke, hvor vi i forgårs havde en bisættelse i gang, som snart skulle slutte. Jeg måtte løbe over vejen og bede de to herrer om at holde inde med larmen indtil bisættelsen var slut.
Brolæggerne smilede og nikkede, men fortsatte arbejdet, nu meget dæmpet. På skift pillede de brosten op, som lige så forsigtigt og lydløst blev lagt ned i grabben.
Kort efter blev kisten båret til rustvognen, og alle i følget kom ud af kirken for at se os køre. På vej ud fra kirkens matrikel så jeg nu, at den søde brolægger simpelthen stod der med sin hjelm- så fint og ærbødigt til ære for afdøde, at jeg blev helt rørt. Jeg nåede lige at tage et billede af ham, for jeg synes momentet skulle foreviges, og jeg glædede mig over, at der stadig er nogle, der viser en særlig respekt. Det betyder noget. En hel del, faktisk.
Tusind tak, søde brolægger-mand<3
Kærligst
Naja
Borups Allé 179- et nyt kapitel
Vi har besluttet at åbne et nyt kontor i København NV. Der skal tænkes, ændres, skabes og indrettes, så Unik Afsked på Borups Allé bliver lige så fin og hyggelig som vores kontorer på Frederiksberg og i Roskilde.
Som det ses af nederste billede er der en hel del at gå i gang med. Vi glæder os rigtig meget til at invitere til åbningsreception, når vi er kommet i mål kort efter nytår🤗
Sort/hvid fotos taget af Maj Bovin
Kærlige hilsner fra os i Unik Afsked
Borups Allé 179- et nyt kapitel
Vi har besluttet at åbne et nyt kontor i København NV. Der skal tænkes, ændres, skabes og indrettes, så Unik Afsked på Borups Allé bliver lige så fin og hyggelig som vores kontorer på Frederiksberg og i Roskilde.
Som det ses af nederste billede er der en hel del at gå i gang med. Vi glæder os rigtig meget til at invitere til åbningsreception, når vi er kommet i mål kort efter nytår🤗
Sort/hvid fotos taget af Maj Bovin
Kærlige hilsner fra os i Unik Afsked
Det skal ikke altid siges med blomster!
Zintas særlige tæppe, og billedet af hesten Pegasus, som hendes mor syede til hende da hun var barn, har fulgt hende gennem hele livet.
Det har været vægtæppe, gulvtæppe, og dækker nu Zintas kiste som den fineste dekoration.
Jeg har af Zintas mor fået lov at vise billederne til inspiration- jeg synes det er så smukt❤️
Kærlig hilsen
Naja
Det skal ikke altid siges med blomster!
Zintas særlige tæppe, og billedet af hesten Pegasus, som hendes mor syede til hende da hun var barn, har fulgt hende gennem hele livet.
Det har været vægtæppe, gulvtæppe, og dækker nu Zintas kiste som den fineste dekoration.
Jeg har af Zintas mor fået lov at vise billederne til inspiration- jeg synes det er så smukt❤️
Kærlig hilsen
Naja
Verdenspremiére på afsked med N på Ledreborg Skovbegravelsesplads.
Når man flytter en ceremoni ud af kirken eller kapellet i det fri, til eksempelvis Ledreborg Skovbegravelsesplads, er intet givet på forhånd, og reglerne er ganske få: Ikke larme, og naturligvis rydde op efter sig.
En kraftig bænk stod solidt placeret med udsigt ned til den lille sø med åkander. Den valgte vi som katafalkplads for N´s kiste. Der er fint med plads op ad skråningerne og på græsset rundt om bænken med N´s kiste, satte folk sig på deres tæpper.
Efterfølgende tog alle deltagerne deres medbragte kager, kaffe og tæpper med til det sted hvor urnen senere skal sættes ned, og holdt en uhøjtidelig og hyggelig ”minde-picnic”.
Det blev et meget intimt, kærligt og farvel. Det var magisk.
Hos Unik Afsked er der ikke nogen form eller ramme, der er rigtig eller forkert. Den skal passe til det liv, der er levet og den familie der skal sige farvel, hvad enten den finder sted i en kirke, et kapel, en have eller en skov.
Jeg er så glad for at vi nu også kan tilbyde en ceremoni i naturen, hvor fuglene synger med under de grønne trækroners smukke katedral.
Kærligst
Naja
Verdenspremiére på afsked med N på Ledreborg Skovbegravelsesplads.
Når man flytter en ceremoni ud af kirken eller kapellet i det fri, til eksempelvis Ledreborg Skovbegravelsesplads, er intet givet på forhånd, og reglerne er ganske få: Ikke larme, og naturligvis rydde op efter sig.
En kraftig bænk stod solidt placeret med udsigt ned til den lille sø med åkander. Den valgte vi som katafalkplads for N´s kiste. Der er fint med plads op ad skråningerne og på græsset rundt om bænken med N´s kiste, satte folk sig på deres tæpper.
Efterfølgende tog alle deltagerne deres medbragte kager, kaffe og tæpper med til det sted hvor urnen senere skal sættes ned, og holdt en uhøjtidelig og hyggelig ”minde-picnic”.
Det blev et meget intimt, kærligt og farvel. Det var magisk.
Hos Unik Afsked er der ikke nogen form eller ramme, der er rigtig eller forkert. Den skal passe til det liv, der er levet og den familie der skal sige farvel, hvad enten den finder sted i en kirke, et kapel, en have eller en skov.
Jeg er så glad for at vi nu også kan tilbyde en ceremoni i naturen, hvor fuglene synger med under de grønne trækroners smukke katedral.
Kærligst
Naja
Hvis man åbner øjnene, kan man få øje på så meget liv tæt på dødens rum.
Som her i den lille gård ind til Nordre Kapel på Vestre Kirkegård, hvor vi inden en afskedsceremoni i dag fik øje på andemor, der spankulerede rundt med alle sine søde små ællinger i rumpen efter sig.
Så bliver man så glad❤️
Kærlig hilsen
Naja
Hvis man åbner øjnene, kan man få øje på så meget liv tæt på dødens rum.
Som her i den lille gård ind til Nordre Kapel på Vestre Kirkegård, hvor vi inden en afskedsceremoni i dag fik øje på andemor, der spankulerede rundt med alle sine søde små ællinger i rumpen efter sig.
Så bliver man så glad❤️
Kærlig hilsen
Naja
De tilvalgte og de fravalgte
Coronarestriktionerne er en vilkårlig foranstaltning, der på mange måder begrænser os. Det er ikke noget, vi har talt så meget om, men i vores fag ser vi, hvordan det på en helt særlig måde fungerer i praksis.
Igen og igen har vi skullet sige til afdødes familie i forbindelse med den samtale vi altid holder forud for en afsked: Der er plads til så og så mange "personligt inviterede" i kirken eller kapellet.
Familien må derfor skrive lister over hvem der skal inviteres, og hvem der ikke skal. Pludselig kan det blive personligt på mere end et plan, at få eller ikke få invitation til afsked for et menneske, der på den ene eller anden måde har haft betydning i ens liv.
Igennem det seneste års tid har vi mange, mange gange på dagen for afskeden set de mennesker, der står og fryser udenfor. De fravalgte der, helt bogstaveligt, ikke fik en plads i varmen.
Det har altså en meget synlig symbolsk betydning at blive valgt til eller fra i forbindelse med at kunne deltage i en afsked
Mange løser det ved at meddele, at de vil holde en større mindesammenkomst senere, når restriktionerne giver plads til det.
Jeg bliver superglad, hvis du vil dele opslaget og dine erfaringer her, særlig hvis du har en anden løsning på dilemmaet, end den, jeg har nævnt.
Det er et dilemma, mange er berørt af, og derfor vil det gøre godt at få "snakket" om det.
Kærlige hilsner og god weekend
Naja
De tilvalgte og de fravalgte
Coronarestriktionerne er en vilkårlig foranstaltning, der på mange måder begrænser os. Det er ikke noget, vi har talt så meget om, men i vores fag ser vi, hvordan det på en helt særlig måde fungerer i praksis.
Igen og igen har vi skullet sige til afdødes familie i forbindelse med den samtale vi altid holder forud for en afsked: Der er plads til så og så mange "personligt inviterede" i kirken eller kapellet.
Familien må derfor skrive lister over hvem der skal inviteres, og hvem der ikke skal. Pludselig kan det blive personligt på mere end et plan, at få eller ikke få invitation til afsked for et menneske, der på den ene eller anden måde har haft betydning i ens liv.
Igennem det seneste års tid har vi mange, mange gange på dagen for afskeden set de mennesker, der står og fryser udenfor. De fravalgte der, helt bogstaveligt, ikke fik en plads i varmen.
Det har altså en meget synlig symbolsk betydning at blive valgt til eller fra i forbindelse med at kunne deltage i en afsked
Mange løser det ved at meddele, at de vil holde en større mindesammenkomst senere, når restriktionerne giver plads til det.
Jeg bliver superglad, hvis du vil dele opslaget og dine erfaringer her, særlig hvis du har en anden løsning på dilemmaet, end den, jeg har nævnt.
Det er et dilemma, mange er berørt af, og derfor vil det gøre godt at få "snakket" om det.
Kærlige hilsner og god weekend
Naja
I vores fag møder vi uundgåeligt rigtig mange mennesker. Vi henter afdøde på hospice, plejehjem, hospitaler og private hjem. Vi møder pårørende og personale på kapeller og i kirker. Vi henter dødsattester hos Politiet- alt sammen noget, man ikke kan gøre fra en skærm.
Derfor er det vores pligt ofte at blive testet for Covid-19- også denne morgen, hvor jeg endnu engang stillede mig i kø i det meget lidt hyggelige telt for at få stukket en vatpind i halsen.
Det føles nu alligevel rart at få det gjort, særlig, når vi åbner testresultatet og konstaterer, at vi endnu engang er gået fri, og med god samvittighed, indtil næste test, kan være sammen på afstand, med alle på vores vej.
Kærlig hilsen og god weekend
Naja, Søren og Dorthe
I vores fag møder vi uundgåeligt rigtig mange mennesker. Vi henter afdøde på hospice, plejehjem, hospitaler og private hjem. Vi møder pårørende og personale på kapeller og i kirker. Vi henter dødsattester hos Politiet- alt sammen noget, man ikke kan gøre fra en skærm.
Derfor er det vores pligt ofte at blive testet for Covid-19- også denne morgen, hvor jeg endnu engang stillede mig i kø i det meget lidt hyggelige telt for at få stukket en vatpind i halsen.
Det føles nu alligevel rart at få det gjort, særlig, når vi åbner testresultatet og konstaterer, at vi endnu engang er gået fri, og med god samvittighed, indtil næste test, kan være sammen på afstand, med alle på vores vej.
Kærlig hilsen og god weekend
Naja, Søren og Dorthe
Tiderne skifter...
Bisættelse fra Helligåndskirken i dag.
Kirkens kloster er fra 1298, og fungerede igennem flere hundrede år som hospital for syge og fattige.
Der har givetvis lydt mange host, suk og støn i rummet igennem tiderne, og lyden kastes rundt, så der må have været en infernalsk larm. (Og lugt)
I dag den 3. Februar 2021 fungerer det meget smukke rum som midlertidigt ‘kontor’ for min kollega Dorthe, da vi ankom til kirken i meget god tid.
Det er et at vores privilegier at få lov til at være i sådanne rum og mærke historiens vingesus.
Kærlige hilsner
Naja
Tiderne skifter...
Bisættelse fra Helligåndskirken i dag.
Kirkens kloster er fra 1298, og fungerede igennem flere hundrede år som hospital for syge og fattige.
Der har givetvis lydt mange host, suk og støn i rummet igennem tiderne, og lyden kastes rundt, så der må have været en infernalsk larm. (Og lugt)
I dag den 3. Februar 2021 fungerer det meget smukke rum som midlertidigt ‘kontor’ for min kollega Dorthe, da vi ankom til kirken i meget god tid.
Det er et at vores privilegier at få lov til at være i sådanne rum og mærke historiens vingesus.
Kærlige hilsner
Naja
Også i år har vi hos Unik Afsked en del gange hjulpet efterladte, der har mistet til selvmord.
Det er ikke bare stor sorg og chock, der følger i kølvandet på et selvmord. Der er også følelsen af skyld, skam, og tusinde spørgsmål, der ikke kan besvares, særlig, når den døde ikke efterlod et brev, en forklaring.
Selvmord skaber et følelsesmæssigt kaos, som er meget vanskeligt at være i.
Jeg håber og ønsker, at der med denne artikel vil komme mere fokus på at forebygge selvmord.
Kærligst
Naja
Også i år har vi hos Unik Afsked en del gange hjulpet efterladte, der har mistet til selvmord.
Det er ikke bare stor sorg og chock, der følger i kølvandet på et selvmord. Der er også følelsen af skyld, skam, og tusinde spørgsmål, der ikke kan besvares, særlig, når den døde ikke efterlod et brev, en forklaring.
Selvmord skaber et følelsesmæssigt kaos, som er meget vanskeligt at være i.
Jeg håber og ønsker, at der med denne artikel vil komme mere fokus på at forebygge selvmord.
Kærligst
Naja
Viggos sidste rejse
Viggo var et fantastisk farverigt og kreativt menneske. Han har igennem hele sit liv sammen med sin hustru Birgit rejst meget, og altid malet og tegnet til glæde for børn og vokse, udsmykket kirker, skoler og lavet udstillinger.
Han sov stille ind for nogle uger siden. Birgit ønskede sig, at han , inden bisættelsen, kom en tur hjem i gården hvor de boede, for her havde han underholdt alle beboerne i foråret under Corona-nedlukningen med sang og trompetspil.
Og nu blev der spillet for Viggo, mens folk stimlede sammen om rustvognen.
Efter bisættelsen i kirken, som var fyldt med familie og venner, lys og blomster, blev Viggos kiste båret ud til rustvognen. Der blev blæst i konkylier til de fire verdenshjørner, og Viggos barnebarn truttede ham afsted.
Viggos gravsted blev ligeså farverigt som han selv var. Hans afsked blev en varm, kærlig hyldest til livet<3
Kærligst
Naja
Viggos sidste rejse
Viggo var et fantastisk farverigt og kreativt menneske. Han har igennem hele sit liv sammen med sin hustru Birgit rejst meget, og altid malet og tegnet til glæde for børn og vokse, udsmykket kirker, skoler og lavet udstillinger.
Han sov stille ind for nogle uger siden. Birgit ønskede sig, at han , inden bisættelsen, kom en tur hjem i gården hvor de boede, for her havde han underholdt alle beboerne i foråret under Corona-nedlukningen med sang og trompetspil.
Og nu blev der spillet for Viggo, mens folk stimlede sammen om rustvognen.
Efter bisættelsen i kirken, som var fyldt med familie og venner, lys og blomster, blev Viggos kiste båret ud til rustvognen. Der blev blæst i konkylier til de fire verdenshjørner, og Viggos barnebarn truttede ham afsted.
Viggos gravsted blev ligeså farverigt som han selv var. Hans afsked blev en varm, kærlig hyldest til livet<3
Kærligst
Naja
