Jord med betydning
Jordpåkastelsesritualet er en naturlig del af den kristenkirkelige tradition. Præsten kaster tre skovlfulde jord på kistelåget mens ” af jord er du kommet, til jord skal du blive, af jord skal du igen opstå” siges.
Ritualet er det kristne løfte om genopstandelse fra de døde.
Det er dog ikke alle der tror på genopstandelse. Nogle tror snarere på, at vi lever videre i kærligheden fra dem, vi forlader.
Derfor har Naja Genet May udviklet et alternativt jordpåkastelsesritual som fortsat markerer overgangen fra at være fysisk i verden til at være i vores nærmestes minder. Det bruges ofte i forbindelse med en borgerlig afskedsceremoni.
Vi opfordrer familien til afdøde til at gå en ”huske-tur”, hvor der kan samles jord fra afdødes yndlingssteder. Sommerhuset, stranden, skoven, fødestedet, potteplanten hjemme. Hvor som helst det er betydningsfuldt. Jorden som har referencer til det levede liv kaster vi på kistelåget mens vi siger:
Af ord, tanker og kærlighed er du kommet fra dine forældre.
Til ord, tanker og kærlighed skal du blive, for dine nære og kære vil blive ved med at tale om dig, tænke på dig og elske dig for den, du var og alle de fine spor du har sat i verden.
På den måde skal du leve videre i ord, tanker og kærlighed