Kiste & urne

Miljøvenlige kister og urner

Unik Afsked tager hensyn til miljø og natur. Vores kister er fremstillet i Danmark under miljørigtige vilkår med hvid, vandbaseret maling.

Vi har hverken kiste- eller urne kataloger; vi har valgt en forenkling, da der er så meget andet pårørende skal tage stilling til i forbindelse med dødsfald.

Kiste

  • Hvis afdøde skal kremeres (brændes), har vi én fin type, hvid kremeringskiste.
  • Hvis afdøde skal begraves, har vi én fin type, hvid begravelseskiste.

Kisterne leveres polstrede med pude og lagen.

Ønskes kisten i en anden farve end hvid, fremskaffes den indenfor 2 hverdage mod et farvetillæg på kr. 1600,-.

Som alternativ til den traditionelle kiste tilbyder Unik Afsked de nyeste miljøvenlige løsninger. Unik Afsked kan anvende flettede kurvekister til begravelser hvis det ønskes. De økologiske kurvekister fra England fremstilles af sivgræs, sukkerrørsblade og pil. Pilen vokser på marker og kan høstes op til 50 gange over 50 år.

Kurvekisten – klik her

Urne

Unik Afsked anvender én miljøvenlig urne til kremering, askespredning over hav og nedsættelse i jorden. Urnen er fremstillet af sammenpressede plantefibre, som gør den let forgængelig.

Den såkaldte ”Ø-urne” findes i flere farver – se link. Der findes ydermere speciallavede keramiske urner af ler blandet med jord fra et sted, afdøde havde tilknytning til, og de kan bestilles.

Ø-urne – klik her  

Vi tilbyder alternativt en 100% bionedbrydelig urne i støbepap, med udgangspunkt i smukke tanker om, at livet går videre på den anden side.

Som et vedhæng til denne urne findes et blad i samme materiale som urnen. I bladet er der små kamre med plads til blomsterfrø, både et-og flerårige. Disse kan sås på gravstedet, hvor de suger næring af jorden, hvor asken er nedsat. På denne måde ”genopstår” afdøde på gravstedet i form at nyt liv.

Beyond Life – klik her

unik-afsked-knap-2

Jeg vil blot sige tusind tak for en rigtig smuk ceremoni og tale til min morfars bisættelse i Søndermarkens Kapel. Intet kunne være gået bedre, og jeg værdsætter dit arbejde med at gøre det til en personlig oplevelse.
Mange tak.

– Signe

left

right