Rejsekufferten

Forberedelse til din egen afsked

Døden kan være svær at tale om. For mange er det alligevel en stor lettelse at få drøftet, hvilke tanker de gør sig om deres egen død – og sidste ønsker. Hvis du har behov for at føle den lettelse, skal du vide, at vi kan hjælpe dig med at pakke din personlige “rejsekuffert”.

Fyld den med betydningsfulde genstande

I rejsekufferten kan du lægge de ting, som har betydning for det liv, du lever, og de værdier, du værner om. Vi kan inspirere dig til overvejelse og valg af de genstande, som har en særlig betydning for dig. På den måde skaber indholdet i rejsekufferten en fortællende ramme om dit liv.

I Rejsekufferten kan du for eksempel lægge billeder fra dit liv sammen med dine kære, tegninger fra børn og børnebørn, tøj, som du ønsker at blive iklædt, bøger og digte, musikønsker eller salmer til afskedsceremonien.

Skriv også et par ord til dine kære

Du kan også skrive afskedsord eller breve til din familie, hvis der er noget du vil fortælle dem efter din død. Endelig kan der lægges tinglyst testamente fra din advokat, eller andre økonomiske, praktiske og juridiske oplysninger, som du vil meddele.

Også for dine pårørende vil det være en stor lettelse, at du har pakket din rejsekuffert, før din afsked bliver aktuel, så alting bliver, som du selv ønsker det, og dine kære ikke kommer i tvivl.

unik-afsked-knap-2

Ved et personligt møde med Unik Afsked får du rådgivning og inspiration. Vi sørger for at nedskrive dine beslutninger i et dokument, som efterfølgende sendes til dig i brevform eller på mail.

Pris for 2 timers rådgivning: kr. 2500,-

Tak Naja for at give mig så mange gode ideer, og allerede på blot to samtaler, så god og tankevækkende en dialog.På gensyn og genhør.

– Jeanette

left

right