Ritualer
Begravelser har alle dage i verden været forbundet med traditioner og ritualer. I dag har vi ikke så mange kendte ritualer- men forbinder ofte begravelser i Danmark med taler og blomster.
Der findes imidlertid mange andre ritualer, det kan være betydningsfuldt at introducere i lige netop jeres afsked, og som vil give jer ro og glæde i mange år fremefter.
Ritualer er en vigtig del af hele Unik Afsked’s DNA – faktisk er det der, det hele startede for vores grundlægger Naja Genet May, som du også kan læse mere om her. At inspirere pårørende til at veksle praktiske opgaver til personlige ritualer, de efterladte kan være sammen om at deltage i, er noget af det særlige, der kendetegner os.
Man kan ganske kort sige, at ritualer – altså en forudbestemt måde at gøre bestemte ting på – ordner verden. Ritualer kan betragtes som en slags håndtag, man kan holde fast i, som hjælper dig som efterlagt med at ”være i det svære”.
Vi har erfaret igennem mange år, at det gør pårørende godt at være aktiv deltager fremfor passiv tilskuer. Derfor er det vigtigt at blive inviteret til at være med og selv påvirke og udvikle nye traditioner og ritualer, der nemt kan flettes ind i såvel en traditionel bisættelse eller begravelse, eller en mere utraditionel afsked.
Når vi gør noget betydningsfuldt sammen, skaber vi en fælles aktivitet. Det giver os noget andet og mere at tale om, og vi får en følelse af kontrol på trods af, at vi er i en ukontrollerbar, og uønsket situation.
Nedenfor kan du læse lidt om nogle af de ritualer, vi ofte bruger i samarbejde med pårørende.
At være sammen om at se den, I har mistet, en sidste gang
Nogle har været igennem et langt sygdomsforløb, og har ligget i hospitalstøj med slanger. Nogle er pludselig og uventet døde, og man har slet ikke haft mulighed for at sige ordentligt farvel.
Når den pågældende er død, køres han eller hun til hospitalets kapel. Det kan gøre de nærmeste godt at se vedkommende i sit eget tøj i kapellet efter vi har klædt på og puttet fint og omsorgsfuldt i kisten. Så bliver de igen mere ”sig selv”. Her kan pårørende medbringe breve eller små ting, de forbinder i kærlig erindring om den, man har mistet. Vi kan sammen tænde små lys, spille afdødes yndlingsmusik, eller sætte billeder på undersiden af kistelåget, som vi gjorde, da min kusine på blot 53 år døde efter et langt sygdomsforløb. En brugte ordet ”terapeutisk” om de ritualer.
Samtidig kan det give en særlig ro selv at se afdøde i kisten. Man ved præcis hvordan han eller hun ser ud og ligger, fordi selv er med til at putte og give kærlighed og omsorg. Det virker ikke helt så voldsomt at se kisten igen i en kirke eller i et kapel, når man på forhånd har set den, for så har man ”øvet sig” lidt.
Det er ofte ikke alle de ting, man får gjort, man fortryder, men alle dem, man ikke får gjort!
Jord med betydning
Jordpåkastelsesritualet er en naturlig del af den kristenkirkelige tradition. Præsten kaster tre skovlfulde jord på kistelåget mens ” af jord er du kommet, til jord skal du blive, af jord skal du igen opstå” siges.
Ritualet er det kristne løfte om genopstandelse fra de døde. Det er dog ikke alle der tror på genopstandelse. Nogle tror snarere på, at vi lever videre i kærligheden fra dem, vi forlader.
Derfor har Naja Genet May udviklet et alternativt jordpåkastelsesritual som fortsat markerer overgangen fra at være fysisk i verden til at være i vores nærmestes minder. Det bruges ofte i forbindelse med en borgerlig afskedsceremoni.
Vi opfordrer familien til afdøde til at gå en ”huske-tur”, hvor der kan samles jord fra afdødes yndlingssteder. Sommerhuset, stranden, skoven, fødestedet, potteplanten hjemme. Hvor som helst det er betydningsfuldt. Jorden som har referencer til det levede liv kaster vi på kistelåget mens vi siger:
Af ord, tanker og kærlighed er du kommet fra dine forældre.
Til ord, tanker og kærlighed skal du blive, for dine nære og kære vil blive ved med at tale om dig, tænke på dig og elske dig for den, du var og alle de fine spor du har sat i verden.
På den måde skal du leve videre i ordene, i tankerne og i kærligheden
Det er naturligvis også muligt at samle jord af betydning fra særlige steder i forbindelse med det kristenkirkelige jordpåkastelsesritual, hvis præsten vil acceptere det.
At puste rustvognen afsted
Når vi skal køre med kisten efter en højtidelighed er det ofte et bevæget øjeblik. Så kan det være en hjælp for såvel børn som voksne at børnene får en lille flaske med sæbevand, så de kan blæse bedstemor herfra med sæbebobler. Det er godt at have noget i hænderne og noget at gøre i de momenter, og ofte trækker de voksne trods alt på smilebåndet.
Så er det ikke helt så svært.
At tegne på kisten
Det kan være meget betydningsfuldt for familie, venner og ikke mindst børn at få mulighed for at skrive nogle kærlige ord eller dekorere kisten med små tegninger. Det er en legitim måde at komme tæt på den døde og forbinde sig med ham eller hende, og det er samtidig en sidste fysisk og synlig gestus.
Derfor ser vi flere og flere vælge denne mulighed inden selve bisættelsen eller ceremonien skal begynde.
Nogle ønsker sig at kisten udsmykkes med personlige kendetegn eller hilsner
Nogle ønsker sig at kisten udsmykkes med noget helt andet end de traditionelle blomster. Det er bestemt også en mulighed, og vi hjælper meget gerne med inspiration fra det levede liv, så det spejler sig i en særlig, unik udsmykning. Herunder kan du se eksempler på forskellige alternativer til blomster.
Niels var netop blevet færdig med æblehøsten i haven- de var hans glæde og stolthed. Hans datter ville hjælpe ham med at sætte stigen på plads i carporten, men Niels valgte at klare det selv. Hvorpå han, uden varsel, faldt livløs om. En pludselig, men også meget smuk og nænsom død, fik Niels.
Vores bededame Dorthe Jürs foreslog, at der kunne være æbler i kistedekorationen, så Niels alligevel kunne få glæde af dem.
Så det fik han ♥
Her har familien valgt en grafisk udsmykning med symboler som billeder på et levet liv.
Cathy havde i god tid planlagt alt omkring sin afsked ned i mindste detalje. Efter hendes instrukser havde vi sat billeder fast på kisten fra hun var baby, barn, ung, fra hendes rejser, karneval, flyvetur i luftballon, til hun lå i sengen på hospitalet med dialyseapparatet for få måneder siden. Og i stedet for blomster bad hun gæsterne om at donere beløb til Læger uden grænser. Derfor skulle der heller ikke være blomster på kistelåget, men to fine figurer.
Zintas særlige tæppe, og billedet af hesten Pegasus, som hendes mor syede til hende da hun var barn, har fulgt hende gennem hele livet.
Det har været vægtæppe, gulvtæppe, og dækker nu Zintas kiste som den fineste dekoration.
