At tegne på kisten
Det kan være meget betydningsfuldt for familie, venner og ikke mindst børn at få mulighed for at skrive nogle kærlige ord eller dekorere kisten med små tegninger. Det er en legitim måde at komme tæt på den døde og forbinde sig med ham eller hende, og det er samtidig en sidste fysisk og synlig gestus.
Derfor ser vi flere og flere vælge denne mulighed inden selve bisættelsen eller ceremonien skal begynde.