Bedemand
Søren Frost Genet Jürs

Bedemand - Soeren Genet Jurs

“Jeg tror på, at man godt kan gøre noget svært lidt lettere – ikke ved at tage alvoren ud af det, men ved at møde mennesker med ro, nærvær og måske med et glimt i øjet, når der er plads til det.”

Jeg har altid arbejdet med mennesker. Først i servicebranchen – som tjener, bartender og vært – hvor jeg lærte, at relationer skabes i detaljerne: den ekstra opmærksomhed, den uformelle tone, det lille smil, der får skuldrene til at sænke sig.

Om Søren Genet Jurs

I 2019 valgte jeg at blive en del af min mors virksomhed Unik Afsked. Det var ikke bare et jobskifte, men et bevidst valg om at bruge mine evner dér, hvor de gør en reel forskel.

Jeg har fulgt virksomheden tæt siden 2012, hvor jeg af og til hjalp til. Da jeg trådte ind i arbejdet som bedemand, var det med en klar fornemmelse af at have fundet et meningsfuldt sted at lægge min energi: dér, hvor mennesker står midt i noget svært – og har brug for både struktur, overblik og medmenneskelighed.

Bedemand Søren Frost Genet Jürs

Min tilgang til livet

Min tilgang er jordnær og uformel. Jeg tror på, at en afsked kan være både respektfuld og levende på samme tid. Jeg tager mit arbejde alvorligt, men jeg tager ikke alting højtideligt. Et glimt i øjet kan være et lille lys i et mørkt rum – så længe det er med omtanke.

Situationsfornemmelse er for mig ikke en teknik, men en måde at være i verden på.

Bedemand Søren Frost Genet Jürs

Når jeg ikke er bedemand

Jeg bor i Solrød sammen med min kone, Stine, og vores to døtre, som med stor effektivitet holder mig både på jorden og på farten.
Når jeg ikke arbejder, befinder jeg mig bedst i selskab med familie, venner, god mad – eller på gulvet i børneværelset med en plastic-hest i hånden og ingen forhandlingsret.

Jeg er et familiemenneske med forkærlighed for god kaffe, godt selskab og de samtaler, hvor både grin og alvor kan være til stede på samme tid.

Bedemand Søren Frost Genet Jürs

Hvad siger kunderne

★★★★★

Læs udtalelserne fra nogle af de familier, der har fået hjælp af Unik Afsked