Vi står klar

Hos Unik afsked handler det om mennesker – ikke formularer.
Derfor har vi valgt at fjerne vores kontaktformular.
I stedet vil vi gerne tale med dig.

Når man står midt i sorg, betyder det noget, at kontakten er menneskelig. Det er vores ønske og mål, at en samtale skal være en god og tryg oplevelse i en svær tid.

Du er altid velkommen til at ringe. (hele døgnet) Uanset om du har brug for hjælp til en afsked, eller blot har spørgsmål, tager vi os tid til at lytte.

Ejer og bedekvinde

Om Naja May

Ejer og Bedekvinde

Med en uddannelsesmæssig baggrund som pædagog og en antropologisk specialisering i dansk begravelseskultur, sammen med min rolle som bedekvinde siden 2008, besidder jeg en stærk og grundig faglig basis til at bistå ved begravelsesarrangementer. Min omfattende erfaring gør det muligt for mig at støtte pårørende med omsorgsfuld vejledning gennem hele processen, hvor vi sammen udfolder en personlig livshistorie.

Bedemand - Soeren Genet Jurs

Om Søren

Bedemand

Efter en 10-årig karriere inden for serviceindustrien, fik jeg i 2019 muligheden for at blive en del af Unik Afsked som bedemand. Som Naja Mays søn har jeg siden 2012 haft tæt tilknytning til virksomheden og har til tider også bidraget aktivt, hvilket gav mig en vis forståelse for faget på forhånd. Når man møder mig, vil det typisk være i en afslappet og uformel atmosfære, hvor jeg tager højde for de pårørendes perspektiver, og hvor jeg fokuserer på at skabe en varm og positiv kontakt. Jeg lægger særlig vægt på at anerkende de afdødes indflydelse på livet og de spor, de har efterladt sig.

Frederiksberg

Unik https://unikafsked.dk/kontakt/
Kontoret paa Frederiksberg Alle https://unikafsked.dk/kontakt/

København

Kontoret paa Borups Alle 2 https://unikafsked.dk/kontakt/
Kontoret paa Borups Alle https://unikafsked.dk/kontakt/