Når et menneske dør på hospice, står familien ofte midt i både sorg, lettelse, stilhed og mange praktiske spørgsmål på én gang. Det kan virke uoverskueligt i øjeblikket, selv når dødsfaldet har været forventet.
Det gode er, at de første formelle skridt ved dødsfald på hospice som regel ikke ligger på familiens skuldre. Hospicepersonalet tager normalt hånd om den første koordinering, og en læge udfylder dødsattesten. Det giver de pårørende plads til at være til stede, tage afsked og finde ro i de første timer.
Hvad sker der først ved dødsfald på hospice?
Et hospice er et sted for mennesker i den sidste tid af livet, hvor omsorg og pleje bliver tilrettelagt sammen med patienten og de pårørende. Netop derfor er der også en tydelig ramme omkring tiden lige efter dødsfaldet. Personalet er vant til situationen og ved, hvordan den første fase skal håndteres med respekt, værdighed og ro.
Når dødsfaldet sker, vil personalet normalt være de første, der tager over på det praktiske plan. De sørger for den første omsorg omkring afdøde, kontakter den relevante læge og hjælper familien med at forstå, hvad der sker nu. På hospice er dødsfald ofte forventede, og derfor er der som regel ikke noget, familien skal skynde sig med i de første minutter.
Det betyder ikke, at intet skal gøres. Det betyder, at rækkefølgen er overskuelig, og at familien sjældent står alene med ansvaret.
Efter den første besked fra personalet kan det være hjælpsomt at holde fokus på nogle få enkle ting:
- Være sammen med afdøde
- Lade personalet tage den første koordinering
- Aftale, hvem i familien der er kontaktperson
- Overveje, hvem der skal have besked først
- Vente med større beslutninger, til der er lidt mere ro
Hvem gør hvad efter et dødsfald på hospice?
Mange pårørende bliver lettede, når de får klarhed over rollefordelingen. På hospice er opgaverne som regel fordelt ret tydeligt mellem personale, læge og familie. Familien behøver derfor ikke selv finde ud af alt på én gang.
| Opgave | Hvem tager normalt første skridt? | Hvad kan familien gøre? |
|---|---|---|
| Omsorg omkring afdøde lige efter dødsfaldet | Hospicepersonalet | Være til stede og sige til, hvis der er særlige ønsker |
| Udfyldelse af dødsattest | Lægen | Afvente og stille spørgsmål ved behov |
| Praktisk information om de næste skridt | Hospicepersonalet | Aftale, hvem der er familiens kontaktperson |
| Istandgørelse af afdøde | Personale, eventuelt i dialog med familien | Deltage, hvis det ønskes og hospice giver mulighed |
| Afhentning fra hospice | Bedemand efter aftale | Kontakte bedemand og aftale tidspunkt |
| Senere kontakt til myndigheder og videre planlægning | Familie, ofte med hjælp fra bedemand | Samle oplysninger og tage én beslutning ad gangen |
Det vigtigste i praksis er derfor ofte ganske enkelt: Lad personalet og lægen tage de første formelle skridt, og brug derefter kræfterne på de beslutninger, der faktisk hører til familien.
Lægens opgaver og dødsattesten ved dødsfald på hospice
Når en person dør i Danmark, skal en læge udfylde en dødsattest. Dødsattesten bekræfter afdødes identitet og indeholder blandt andet oplysninger om dødsfaldets sted og tidspunkt. Ved dødsfald på hospice er det en del af den normale arbejdsgang, som personalet sætter i gang.
For familien betyder det typisk, at man ikke selv skal kontakte forskellige myndigheder i den første fase for at få dødsfaldet registreret korrekt. I de fleste tilfælde sker indberetningen elektronisk. Det er en vigtig lettelse, fordi det normalt betyder, at dødsattesten ikke skal afleveres fysisk til begravelsesmyndigheden af de pårørende.
Det kan være rart at vide, at dødsattesten er et lægeligt og administrativt dokument, ikke en opgave, familien selv skal håndtere.
Hvis der opstår spørgsmål om registrering, navn, CPR-oplysninger eller det videre forløb, vil personalet eller en bedemand som regel kunne hjælpe med at forklare, hvad der allerede er gjort, og hvad familien senere skal tage stilling til.
Hvad familien kan gøre samme dag efter dødsfaldet
Når den første ro har indfundet sig, kommer de næste valg ofte stille frem. Nogle familier vil gerne blive hos afdøde et stykke tid. Andre har brug for at gå ud, få luft og samle sig, før de vender tilbage. Begge reaktioner er naturlige.
På hospice er der ofte plads til, at familien kan tage afsked i eget tempo inden for de rammer, stedet har. Det kan også være et tidspunkt, hvor man aftaler, om bestemte familiemedlemmer eller nære venner skal komme forbi, inden afdøde bliver hentet. For nogle er det vigtigt at være flere sammen. For andre er det mere rigtigt med et stille farvel.
Samme dag vil mange også tage kontakt til en bedemand. Det sker ikke, fordi alt skal gå hurtigt, men fordi afhentning fra hospice og den videre planlægning skal falde på plads. Når den kontakt er etableret, bliver de næste skridt som regel langt mere overskuelige.
Det er ofte nyttigt at afklare nogle få praktiske spørgsmål i familien:
- Kontaktperson: Hvem taler med hospice og bedemand på familiens vegne?
- Afsked på stuen: Er der nogen, som gerne vil nå at komme forbi?
- Tøj og personlige ønsker: Skal afdøde have bestemt tøj på, eller er der særlige ønsker til istandgørelsen?
- Afhentning: Hvornår passer det bedst, at bedemanden kommer?
- Personlige ejendele: Hvem tager ansvar for at samle ting fra stuen?
Nogle familier oplever, at det hjælper at skrive beslutningerne ned med det samme. Ikke fordi alt skal styres stramt, men fordi sorg kan gøre selv enkle aftaler svære at huske.
Afhentning fra hospice og samarbejde med bedemand
Når familien er klar, kan afhentning fra hospice aftales. Her vil bedemand og hospicepersonale normalt koordinere direkte om det praktiske. Familien behøver derfor sjældent stå med den logistiske del alene.
Tidspunktet for afhentning afhænger ofte af både familiens ønsker og hospiceets rutiner. Nogle ønsker hurtig afhentning, mens andre gerne vil have mere tid til rolig afsked. Begge dele kan være rigtige. Det afgørende er, at valget føles respektfuldt og muligt i situationen.
I mange tilfælde vil familien blive spurgt, om der er særlige ønsker til påklædning, smykker, tæppe, blomster eller andre personlige detaljer. Den slags små valg kan have stor betydning, fordi de gør afskeden mere personlig og mere genkendelig.
Praktiske oplysninger til afhentning fra hospice
Når der ringes til bedemanden, er det en hjælp at have nogle få oplysninger klar. De behøver ikke være samlet perfekt, men jo mere der er styr på, desto roligere bliver samtalen.
- Afdødes navn og personoplysninger
- Navn på hospice
- Navn og telefonnummer på familiens kontaktperson
- Eventuelle ønsker til tidspunkt for afhentning
- Oplysning om særligt tøj eller personlige genstande
Hvis hospice eller bedemand beder om relevante papirer, er det bedst at spørge konkret, hvad der er brug for. Kravene kan variere, og familien skal ikke gætte sig frem midt i sorgen.
Istandgørelse af afdøde og familiens deltagelse
Efter et dødsfald vil plejepersonalet normalt forberede afdøde med værdighed. Nogle pårørende ønsker også selv at deltage i dele af istandgørelsen eller være til stede under den. Det kan være en stor støtte for nogen, mens andre helst overlader det hele til fagpersoner.
Begge valg er gode valg.
Fagpersoner peger ofte på, at deltagelse i den sidste omsorg kan hjælpe i sorgarbejdet. På hospice vil det altid bero på stedets rammer og familiens ønsker, men det er helt rimeligt at spørge, hvis man ønsker at være med til noget af det.
Digital Post, skifteret og de næste myndighedsskridt
Efter dødsfaldet kommer der også administrative spørgsmål, men de hører sjældent til i de første timer på hospice. Det kan være en lettelse at vide. Familien behøver ikke løse alt samme dag.
Registreringen af dødsfaldet sker som nævnt ofte elektronisk. Senere vil der være forhold omkring bo, skifteret og kontakt med offentlige myndigheder. Her bliver mange overraskede over, at man ikke automatisk får adgang til afdødes Digital Post, selvom man er nærmeste pårørende.
Hvis en efterladt ønsker adgang til afdødes Digital Post fra det offentlige, kræver det, at vedkommende bliver udpeget som bobestyrer af Skifteretten. Det er altså ikke noget, man bare kan gøre med det samme. Derfor er det klogt ikke at bruge unødig energi på at forsøge at logge ind eller finde digitale genveje i de første døgn.
Når familien er klar, kan det være en god idé at få overblik over, hvilke opgaver der hører til henholdsvis afskeden, boet og den offentlige sagsgang. Den opdeling skaber ofte mere ro.
Særlige forhold ved et forventet dødsfald på hospice
Et dødsfald på hospice sker ofte efter et sygdomsforløb, hvor både patient og pårørende har været forberedt i en vis grad. Det ændrer ikke smerten, men det betyder tit, at der allerede har været samtaler om ønsker, ritualer, musik, tøj eller den måde, afskeden skal foregå på.
Det er en styrke, når sådanne ønsker allerede er kendt. Familien står så ikke kun med praktiske valg, men også med en retning. Mange oplever, at det giver en følelse af at gøre noget godt og rigtigt midt i tabet.
Samtidig er det helt almindeligt, at gamle aftaler pludselig føles anderledes, når dødsfaldet faktisk er sket. Det er også i orden. En plan må gerne justeres, hvis familiens behov ændrer sig i øjeblikket.
Når der også skal være plads til nærvær og afsked på hospice
Midt i alle praktiske skridt er der én ting, som ofte bliver stående som det vigtigste bagefter: at der var tid til at være til stede. Hospice er netop rammesat omkring omsorg, og det gælder også i timerne efter dødsfaldet.
Det kan være tid til at sidde stille ved sengen. Tid til at lægge en hånd. Tid til at bede, synge, græde eller bare være tavs. Ikke alt skal omsættes til opgaver med det samme, og det er ofte en stor hjælp, at personalet tager de første formelle skridt, mens familien får mulighed for at være familie.
Når der bagefter skal ringes til en bedemand, vælges kiste eller urne, og de videre beslutninger skal træffes, står mange bedre i det, hvis de første timer ikke blev fyldt med unødigt pres. Det er netop her, den tydelige rollefordeling på hospice kan gøre en mærkbar forskel.